返回岗位列表

电通中国

平面设计实习生

地点:丹麦 薪资:薪资未公开 日期:2026-09-09

岗位摘要

Er du typen, der får idéer, når du ser et tomt artboard? Som elsker at forvandle en tanke til et visuelt univers – og som samtidig har lyst til at ar…

职位说明

Er du typen, der får idéer, når du ser et tomt artboard? Som elsker at forvandle en tanke til et visuelt univers – og som samtidig har lyst til at arbejde med nogle af landets største brands?

Så er det måske dig, vi leder efter som Graphic Design Intern hos dentsu experience

Hos dentsu arbejder vi i krydsfeltet mellem kreativitet, medier og kultur. Vi udvikler kampagner, brandoplevelser og content for en lang række kunder – og vi tror på, at stærkt design er en afgørende del af at skabe idéer, der både bliver set, delt og husket.

Som praktikant i vores kreative team bliver du en del af et miljø med art directors, designere, strategiske planners, projektledere og influencer marketingstrateger, hvor du får mulighed for at arbejde med rigtige projekter for rigtige kunder.

Du kommer ikke bare til at “hjælpe til”. Du bliver en aktiv del af teamet og får ansvar for at udvikle visuelt materiale, der kommer ud og leve.

Hvad kommer du til at lave?

Grafisk design for kunder

Du bliver en del af dentsus kreative team bestående af + 20 mennesker, der udvikler brands, kampagner og content for en bred vifte af danske og internationale brands.

Her kommer du bl.a. til at

Udvikle grafiske layouts og visuelle universer til kampagner

Designe SoMe content, præsentationer, assets og kampagnemateriale

Arbejde tæt sammen med art directors og kreative teams om idé- og konceptudvikling

Visualisere idéer og koncepter, så de bliver stærke i præsentationer til kunder

Bidrage til at udvikle designsystemer og visuelle retninger

Du kommer til at arbejde med rigtige briefs og deadlines og opleve, hvordan design spiller en central rolle i hele den kreative proces.

En væsentlig del af rollen er arbejdet med motion graphic som i høj grad efterspørges hos vores kunder. Meget af det content vi udvikler til brands lever i video, SoMe og digitale platforme – og derfor er det vigtigt, at du kan arbejde med bevægelse.

Du kommer bl.a. til at

Udvikle motion graphics til kampagner og SoMe

Animere grafiske elementer til video og contentproduktion

Udvikle title cards, transitions og visuelle identiteter i motion

Samarbejde med vores content- og videoteams om visuel storytelling

Erfaring med motion graphics er derfor et krav.

Design for dentsus marketing

Ud over kundearbejde hjælper du også med at udvikle grafisk materiale til dentsus egen markedsføring.

Det kan være

Præsentationer og visuelt materiale til events

Content til LinkedIn og andre platforme

Visualisering af cases og kampagner

Design til rapporter, trendstudier og interne projekter

Det giver dig mulighed for at arbejde med design i mange forskellige formater.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du

Studerer grafisk design, visuel kommunikation eller lignende

Har stærke evner inden for grafisk design og layout

Har erfaring med motion graphics (fx After Effects)

Arbejder sikkert i Adobe Creative Suite

Har sans for typografi, farver og visuelle systemer

Er nysgerrig, struktureret og god til at samarbejde

Det vigtigste er dog, at du

Har lyst til at lære

Har en stærk visuel nysgerrighed

Har mod på at udvikle idéer sammen med andre

Hvad får du hos os?

Hos dentsu får du

Praktisk erfaring fra et af verdens største bureauer

Indblik i hvordan idéer bliver til kampagner

Mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks største brands

Et kreativt miljø med dygtige kollegaer, der gerne lærer fra sig

Ansvar og reel indflydelse på de projekter, du arbejder på

Hos Dentsu

Bliver du en del af et hus fyldt med nogle af landets dygtigste profiler inden for mediestrategi, kreativitet, oplevelsesdesign og contentproduktion. Her arbejder vi integreret og passioneret med branded content. Du vil få kollegaer, der både er fagligt stærke og virkelig rare at være sammen med.

Derudover tilbyder vi

En spændende hverdag i et af verdens førende mediebureauer

Et læringsrigt miljø med tæt sparring på tværs af discipliner

Gode udviklingsmuligheder – også som praktikant!

Frokostordning og en uformel arbejdskultur

Fredagsbarer, sociale arrangementer og (branchens) sødeste kollegaer

Om dentsu

Dentsu er en af verdens ledende mediebureaukæder og skaber digitale og kreative marketingløsninger for nogle af de største brands globalt. I Danmark er vi omkring 550 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at drive fremgang og vækst med fokus på samarbejde, kvalitet og innovation.

Diversitet og inklusion

Hos dentsu tror vi på, at mangfoldighed styrker vores fællesskab.

Vi er forpligtet til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsat.

Derfor opfordrer vi alle til at ansøge – uanset alder, handicap, kønsidentitet, civilstand, graviditet eller forudsætninger, etnisk baggrund, nationalitet, religion, overbevisning, køn eller seksuel orientering.

Er du vores nye kollega?

Send os dit CV og en motiveret ansøgning. Husk at vedhæfte begge dokumenter. Vi afholder samtaler løbende, så søg gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Talent Acquisition Partner, Benjamin Våg på +45 53 67 58 09

Location

København K

Dentsu Media

Time Type

Full time

Contract Type

Student/Intern (Fixed Term) (Fixed Term)